Fællesskab:
Hele forløbet havde co-creation som omdrejningspunkt fra idéudvikling og design af forløbet til gennemførelse af workshops med både NES TECH og markedsdeltagerne. Ved at involvere flere aktører fra branchen sikrede vi, at input og anbefalinger blev skabt i fællesskab og med høj relevans for NES TECH.
Ordentlighed:
Det var afgørende at skabe et trygt og tillidsfuldt forum, hvor deltagerne åbent kunne dele erfaringer, udfordringer og perspektiver på trods af at de til daglig opererer som konkurrenter. Det bidrog til ærlige dialoger, der gav kvalificeret feedback og beslutningsgrundlag for NES TECH.
Nytænkning:
Ved at bringe potentielle kunder aktivt ind i udviklingsprocessen og lade dem arbejde direkte i systemet blev der skabt en anderledes og mere praksisnær tilgang til produktudvikling og markedsvalidering. Det gav NES TECH mulighed for tidligt at teste antagelser og kvalificere løsningen i tæt samspil med markedet.