Kunden er en førende aktør inden for udvikling af grønne offshore vindenergiløsninger. Kunden er en fuldt integreret udbyder af vedvarende energiløsninger og har en stærk position på det hurtigt voksende marked for vedvarende energi. Et marked, der er afgørende for overgangen fra fossile brændstoffer til vedvarende energi.
Projektet blev igangsat for at hjælpe kundens IT-afdeling med at identificere og organisere de nøglefærdigheder og initiativer, der skulle understøtte den overordnede forretningsstrategi. Thursday ledte arbejdet og faciliterede diskussioner med kundens ledelse og IT-teams.
Fællesskab: For Thursday er det vigtigt, at det endelige resultat udgør et solidt fundament for kunden. Derfor involverede vi et bredt udvalg af interessenter og beslutningstagere. De endelige anbefalinger blev skabt i tæt samarbejde med kunden.