Venture eller cash flow? Sådan vælger du den rette vækstrejse for din startup
Growth Advisory (Canute) Post

Venture vs. cash flow: Hvilken type startup bygger du?
De seneste år er mange danske startups blevet bygget med venture-investeringer. For nogle founders har det nærmest været en selvfølge at vælge risikovillig kapital fremfor en mere sikker, cash flow-baseret vækststrategi. Men venture-modellen passer langt fra til alle startups. Derfor bør founderne tidligt afklare, hvilken vækstrejse de ønsker at tage.
En manglende intern forventningsafstemning mellem founders kan hurtigt føre til misforståelser, konflikter og usikkerhed. Særligt når der kommer investorer ind, som har specifikke forventninger til afkast og ofte arbejder med korte tidshorisonter. For at opnå disse afkastmål skal virksomheden typisk tage større risici sammenlignet med en virksomhed, der vokser gennem eget cash flow. Det centrale spørgsmål er derfor, om alle founders er komfortable med denne risiko?
Det er ofte svært at gå tilbage til en cash flow-tankegang, hvis du først går venture-vejen. Her vil risiko og afkast være to sider af samme sag. Det handler derfor om at vælge den vej, der passer bedst til din startup.
Sådan kommer du i gang
Hav den vigtige samtale tidligt
Afstem ambitioner og vækststrategi med dine co-foundere og rådgivere fra begyndelsen. Kan I leve med at miste det hele for at få verdensherredømmet?
Vurder fordelene ved begge tilgange
Overvej, om venture finansiering eller cash flow passer bedst til jeres forretningsmodel og mål. Skal jeres vækst gå hurtigt eller i et mere roligt tempo?
Sæt realistiske forventninger
Skab enighed om, hvad hver vækstrejse indebærer – specielt i forhold til ejerskab og kontrol. Er I villige til at få en lille del af en stor kage, eller vil I hellere eje det hele af en mindre kage?
Jo tidligere du tager stilling til din vækstrejse, desto bedre står du stillet, når din startup vokser. En gennemtænkt strategi skaber klarhed, undgår misforståelser og giver dig det bedste fundament for succes.
Vil du vide mere?
Kontakt Senior Manager, Christian Grønlund, hvis du vil høre mere om din startups muligheder for at nå sine mål.