Hvorfor er kernesystemtransformationer så svære at opnå succes med?

Undersøgelser viser at op mod 70% af større komplekse transformationer fejler med at nå deres erklærede mål. I Thursday kan vi med vores dybe indsigt i kernesystemtransformationer hos den danske forsikrings- og pensionsbranche nikke genkendende til denne udfordring.

Så hvad kan man gøre for at øge sine chancer for en succesfuld kernetransformation?

  1. Forsimple beslutningsprocesser for at sikre fremdrift:En transformation kræver et brud med konsensussøgende beslutningsprocesser, og fokus bør være på at sikre hurtige beslutningsprocesser, der kan skabe den kritiske fremdrift gennem hele transformation. Som ledelse er det nemt at italesætte, men svært at implementere og kræver tydeligt mandat.
  2. Undgå at bygge den gamle verden i et nyt system:Ambitionen om at adoptere standard er ofte central i en kernesystemtransformation. Alligevel lykkes langt fra alle med dette, når de svære beslutninger indfinder sig. Ifølge vores erfaring lykkes de, hvis ledelsen engagerer sig og konsekvent tør udfordre deres egen forretning, lave push-back og sige nej.
  3. Afprøv samarbejdsmodel med leverandører:En langvarigt leverandørsamarbejde er som et ægteskab. Er forventninger og værdier ikke grundigt afstemt fra start, og den gensidige villighed ikke til stede ift. at indgå kompromiser undervejs, ender det potentielt i låste samarbejder. Man bør sikre at samarbejdsmodellen altid vurderes grundigt og gerne afprøves i større skala, før man giver hinanden sit ”ja”.

I Thursday har vi et helt team af aktuarer og management konsulenter, der brænder for at sikre succesfulde transformationer i forsikring og pension gennem vores mangeårige erfaring og ekspertise i transformationer.Hvis du vil vide mere om at skabe trygge rammer for din transformation, så kontakt vores ansvarlige for Forsikrings- og pensionstransformation i Thursday Lars Pontoppidan, Mads Lauridsen og Ola Mortensen

Kontakt
Lars Noer Pontoppidan
+45 30365830
Email Logo
Ola Mortensen
+45 30687630
Email Logo
Mads Lauridsen
+45 40559175
Email Logo