Få styr på kompleksiteten når dele af virksomheden sælges fra! Salg af en virksomhed, eller dele af en virksomhed, er for mange en sjælden begivenhed. Særligt det at skære en del af virksomheden fra (carve-out) er kompleks og krævende, ofte med en stram tidslinje og modstridende interesser.

Her er de tre største udfordringer, vi ser hos kunder, som er i gang med en carve-out:

  1. Manglende erfaring med carve-out
    - Organisationen har ikke før gennemført en carve-out og arbejdet kan blive yderligere kompliceret af, at modparten i transaktionen har denne erfaring.
    - Der mangler styringsværktøjer og opsætning af projektorganisationen til at gennemføre transaktionen.
  2. Undervurdering af teknisk og juridisk kompleksitet
    - Aftalegrundlaget er ofte komplekst og skal ”oversættes” til den eksekverende del af organisationen.
    - IT-landskabet er meget ofte mere sammenfiltret end forudsætningerne i transaktionen forudså. Der er fælles infrastruktur, sikkerhed, politikker og meget mere end front-end og logoer at tage stilling til.
  3. Manglende styring af transitionsservice (TSA)
    - Det er sjældent, at den købende og sælgende part kan gå hvert til sit efter en endt handel. Ofte vil der være behov for en samarbejdsaftale, da parterne vil være bundet sammen af kundegrupper og processer, som af forskellige årsager ikke kan overdrages.
    - Tænk transitionsperioden til ende. Hvor lang tid varer den, hvordan kommer vi begge videre hvert for sig, og hvordan sikrer vi løbende den rette balance mellem udvikling og drift.

Uden en sikker hånd på din carve-out med et team, som har prøvet det før, kan denne opgave risikere at ende som en fejlagtigt implementering.

Ved at trække på den erfaring vi har i Thursday, kan vi hjælpe organisationen igennem transaktionen med værktøjer, best practise, programorganisationen og etablering af målbillede. Tag fat i partner Mads Brønden Wijngaard, hvis du vil inspireres, inden I går i gang – eller allerede befinder jer midt i processen

Kontakt
Mads Brønden Wijngaard
+45 24820306
Email Logo