Stab - Student Assistant
Karriere

Student Assistant i et værdidrevet management konsulenthus i vækst – er det dig?
Vil du medvirke til at skabe de bedste rammer for et værdidrevet konsulenthus i vækst, mens du lærer af dygtige kollegaer? Drives du af at løse kritiske problemstillinger? Er værdier som ordentlighed, nytænkning, fleksibilitet og fællesskab vigtige for dit arbejdsliv? Så hører du måske til i Thursday Consulting; et af Danmarks hurtigst voksende management konsulenthuse.
Om Thursday Consulting
Thursday Consulting er et værdidrevet konsulenthus, der kombinerer erfaring fra top-tier konsulenthuse med agiliteten fra mindre virksomheder. Vi har en bredt sammensat kollegagruppe med både talentfulde unge og erfarne profiler med over 20 års erfaring. Vi sammensætter det bedste hold til hver opgave og leverer målrettet rådgivning med kunden i fokus.
I sommeren 2023 opkøbte vi virksomheden Canute, som i dag udgør vores andet forretningsben.
I Canute by Thursday hjælper vi nordiske tech-startups med alt fra funding-rådgivning til international ekspansion. Canute tilbyder startups adgang til lokale netværk og markedskendskab i fem nøglemarkeder: USA, Tyskland, Sverige, Holland og Storbritannien.
Stillingen og dine ansvarsområder
Som Student Assistant i Thursday Consulting bliver du en del af vores faste team af studentermedarbejdere i Staben, hvor du både løser interne opgaver og supporterer vores konsulenter med forskellige projekter. Du får dermed en unik mulighed for at opbygge konsulenterfaring og udvikle dig i samarbejde med vores erfarne konsulenter.
Opgaver kan variere alt efter hvor dine styrker og kompetencer ligger, dog kan du forvente at følgende vil være opgaver, du vil have berøring med:
Ca. 70% af tiden:
- udvikling af Thursday som virksomhed, herunder koordinering samt supportering af interne opgaver og projekter på tværs af vores Operating model (fx People, Marketing og Events).
- praktiske og administrative opgaver, der sikrer, at vores kontor kører effektivt og problemfrit.
Ca. 30% af tiden:
- udarbejdelse af oplæg og præsentationer til vores Chapters eller til intern brug.
- udvikling af værktøjer og templates til data og/eller statusindsamling, samt løbende opsamling og rapportering.
Fordelingen af opgaver kan naturligt ændre sig over tid – eksempelvis i takt med, at du nærmer dig afslutningen på dit studie og ønsker mere ansvar eller konsulentrelateret erfaring.
Hvem er du?
I Thursday ansætter og udvikler vi mennesker gerne med forskellige baggrunde. Det gør vi gennem et kompromisløst afsæt i vores værdier, og vi bestræber os på at skabe en balanceret, formålsdrevet og spændende hverdag. Således forestiller vi os, at du:
- er i gang med – eller skal snart begynde på – en kandidatuddannelse inden for business eller tilsvarende.
- har gode interpersonelle og kommunikative evner, både mundtligt og skriftligt.
- har en postiv tilgang og ved, at alle opgaver, store som små, kan bidrage til læring.
- har erfaring med PowerPoint og kan selvstændigt udarbejde oplæg.
- er proaktiv og løsningsorienteret – du tager initiativ og får ting til at ske.
- har erfaring fra en virksomhed i vækst og trives i et miljø præget af forandring og udvikling – det er dog ikke et krav, men en fordel.
Hvorfor Thursday Consulting?
Hos os bliver du en del af et værdidrevet konsulenthus i rivende vækst. Vi tilbyder et dynamisk miljø med dygtige kollegaer, mentoring og faglig udvikling, og du får stor frihed til at forme både din egen og Thursday’s rejse. Med værdier som ordentlighed, nytænkning og fællesskab, skaber vi relationer, der gør en forskel – både for vores kunder og medarbejdere.
Vil du være med?
Vi vil gerne lære dig at kende og drøfte dine muligheder i Thursday og opfordrer således alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen uanset etnisk baggrund, identificeret køn, seksuel orientering, handicap eller religion. Hvis du er nysgerrig, så send os din motivation for at indgå en dialog, samt et CV og relevante studiepapirer.
Send din ansøgning senest 6. juni 2025 men gerne snarest muligt, da vi behandler ansøgninger løbende.
Forventet opstart er august eller september 2025.